Det ved vi vel efterhånden næsten alle sammen. For mange mennesker betyder det, at de i hverdagen tænker over, hvad de køber og ikke køber. På samme vis tænker de over deres transportform, deres forbrug, om de køber nyt eller gammelt, og om de bruger tørretumbleren eller ej.

 

Det er godt og det rigtige at gøre, alt det her med at aflevere tøjet i tøjcontaineren, spise mindre kød og tørre tøjet i solen. Noget andet, som er lidt nyere for mange af os er, at vi sørger for mindre madspild. For år tilbage var der mange af os, som slet ikke vidste, hvor meget mad mange fødevarebutikker faktisk smed ud. Da vi fandt ud af det, og butikkerne fandt ud af hvor meget CSR der lå i at mærke varerne og nedsætte prise, ja så blev det nærmest hipt.

Det som en del af os ikke har set, og til dels stadig ikke ser, er, at det samme gør sig gældende på andre områder af vores hverdag. Mange andre brancher ligger inde med kollektionsprøver, udstillede varer samt tidligere udlejede varer eller udgåede ”modeller”. Rigtig mange af den type varer ender sine dage uden at egentlig af blive brugt. De ressourcer, der er brugt på at fremstille dem, har i en eller anden grad været uden nytte.

Måske skulle vi overveje at begynde at se på dem på samme måde som vi er endt med at se på ”dato-mærket mad”? Kunne vi, som borgere, måske begynde at få øjnene op for fx et køkken, der har været udstillet, et brugt kamera, en kollektionsprøve-brudekjole eller en tidligere udstillet barnevogn? Det vil i hvert fald betyde, at færre varelagre, baglokaler i små butikker og mange andre mindre og større rum rundt omkring vil være fyldt med produkter, som vi andre kunne have glæde – og ikke mindst, at der samtidig unødigt blev fremstillet nyt af det samme…