Hvert år er der mange danskere, der rammes af stresssymptomer. Med henblik på statistik så ved man, at der er mange, der bliver ramt af stresssymptomer, men det er svært at fastlægge konkrette tal. Der er lavet mange mindre undersøgelser i Danmark, som ridser omfanget af stress op i mindre segmenter. Men der er ikke en national undersøgelse ifølge Stressforeningens hjemmeside. Således kan det være svært at sige, hvor slemt det egentlig er i Danmak. De tal, der findes, er dog foruroligende høje. Stress rammer ikke kun personen, der får det, men også familie og venner – og samfundet generelt. I dette indlæg vil der være en faktabeskrivelse af de tal, der er i skrivende stund. Dette for at få en fornemmelse af, hvor udbredt det er.

Fakta om stress

WHO, som er en verdenssundhedsorganisation, har lavet en analyse, hvori de forudser, at depression og stress vil blive nogle af de mest udbredte sygdomme i år 2020.

Statistikker på området viser blandt andet:

  • Dagligt sygemeldes 35.000 danskere grundet et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Det kan for eksempel føre til stress, depression og psykosomatiske symptomer
  • 430.000 danskere oplever alvorlige stresssymptomer dagligt
  • 250.000-300.000 danskere er ramt af alvorlig stress
  • 1.400 danskere dør hvert år grundet psykisk arbejdsbelastning, som for eksempel skyldes stress
  • Der er omkring 30.000 indlæggelser på hospitaler om året på grund af stress
  • Stress, der ikke behandles, forårsager over 50% af det samlede antal depressioner og angstlidelser

 

Selvom tallene er lidt svære at klarlægge i forhold til, om det helt konkret er stress, der er tale om, så er der stadig mange af tallene, som viser, at stresssymptomer er bekymringsvækkende i Danmark.

Det koster samfundet dyrt

Er sygefraværet grundet med stress, så koster det omkring 27 mia. kr. årligt for samfundet. Der bruges omkring 14 mia. kr. per år på udgifter på sygefravær, for tidlig død og lignende på grund af stress.

Ifølge Stressforeningens hjemmeside, er der en manglende politisk vilje i forhold til at gå mere ind problemstillingen om stress. Selvom man er i gang med at udføre større statistikker, så er der stadig brug for bedre og bredere initiativer, ifølge Stressforeningen. Derfor kan man stille spørgsmålet, om det er et sundhedsproblem eller et samfundsproblem? Man kunne også spørge, om det er individets udfordring eller samfundets?

Tager man udgangspunkt i individet, så handler det meget om, at individet opdrages på en hensigtsmæssig måde, så det kan klare sig ude i den hvide verden. Men nogle vil mene, at man også er nødt til at anerkende, at mennesker er forskellige, og det dermed er forskelligt, hvordan de vil reagere i forskellige situationer. Man kan samtidig have noget med i bagagen, som man ikke selv er skyld i. Derfor har samfundet og dets rammer en stor betydning for, hvordan vi klarer os. Den skal skabe gode vilkår, der gør, at vi kan holde til en hverdag med arbejde samt overskue alle vigtige gøremål.

I den forbindelse kan man inddrage Arbejdstilsynet, som har til opgave at undersøge arbejdsbyrden og andet for at imødegå, at folk ikke rammes af stress. Da der er mange, som kan risikere at få stress på grund af et psykisk dårligt, bør man formentlig gå mere ind i dette for at skabe bedre arbejdsmiljøer rundt omkring. Man kan sige, det at få stress er et slags sundhedstegn, fordi kroppen siger fra. Men man skulle helst ikke komme derud og få det chok.

Man kan således konkludere, at det nok både er individet og samfundet, som har andel i, at stress skal nedbrydes. Men ifølge Stressforeningen som kritiserer politikere for ikke at gå nok ind i problematikken, kan der være noget om, at samfundet burde gå mere ind i det.