Det er en udbredt forståelse, at landbruget har stort betydning for dansk økonomi og beskæftigelse. Det danske land har i skrivende stund eksportindtægter på cirka 157 mia. kr. på et år, som må siges at være en stor portion penge. Faktisk svarer det til omkring en fjerdel af Danmarks samlede vareeksport. Lande i EU udover Danmark er det største marked for dansk landbrug og fødevarer – også kaldet Fødevareklyngen. Ser man ud over EU’s grænser, så er Kina, Norge, Japan og USA nogle af de mest betydningsfulde markeder for Danmark. Dertil skaber landbruget mange arbejdspladser. Dog er der nogle politikere og andre interesserede kritikere, som har stillet spørgsmålstegn til det danske landbrugs betydning. Nogle vil gå så vidt som at spørge, om vi helt kan undvære det. Hvordan det hænger sammen, kan du blive klogere på i nedenstående.

Baggrund for landbrugets betydning

Der er mange, som mener, at Danmark er et landbrugsland, og vi er nogle af de bedste i verden, fordi vi skaffer enormt høje eksportindtægter hvert år. I forlængelse af det er det også blevet nævnt af tidligere fødevareminister, Dan Jørgensen, at for at kunne skaffe flere arbejdspladser i landbruget betyder det, at landbrugsproduktionen også skal stige. Det kan tolkes, således at landbrugsproduktionen skal stige for, at vi kan sikre Danmarks økonomi. Men der er der flere kritikere, som der har stillet spørgsmålstegn ved.

For ifølge statistikker, så har tallet LIK, som angiver det samlede overblik for landbrugets økonomiske betydning, kun en lille betydning. Tallet LIK laves ud fra en såkaldt input-output-analyse. Man ser på den ene side på beskæftigelse samt produktionsværdi i primærsektoren (ude på bedrifterne). På den anden side ser man på beskæftigelse og indkomst, som sker i andre erhverv, der er koblet til primærlandbruget.

Primærlandbruget indkøber gødning, sprøjtemidler, maskiner og lignende fra andre erhverv. Samtidig leverer det råvarer til videreforarbejdning på mejerier, slagterier og lignende. Disse aktiviteter sammen med primærlandbruget viser LIK, der som nævnt viser, at landbruget kun har lidt betydning for økonomien. I samme forbindelse har valutaindtjeningen meget at skulle have sagt, når vi snakker eksport. Det stiller spørgsmålstegn ved de 157 mia. kr. som vi tjener på landbrug. For der er en stor gældsbyrde forbundet med det tal.

Hvordan er landmændenes arbejdsproduktivitet?

Hvis det handler om at opnå en så stor arbejdsproduktiv som muligt, så er danske landmænd nogle af verdens bedste. Dog er der problemer forbundet med dette, som ofte kommer til at stå lidt i skyggen. Det gælder nemlig i forhold til de produktionsmetoder, som bruges inden for det danske landbrug. Det går ofte udover:

  • Natur
  • Arbejdsmiljø
  • Miljø
  • Kvalitet
  • Dyreetik

Det er områder, som betyder meget for mange, og særligt for den jord vi lever på, som i forvejen er udsat ifølge klimaeksperter. Derudover er arbejdsproduktiviteten dyrekøbt. Det vil sige, at det har krævet store investeringer, som har givet erhvervslivet en gældsbyrde på 360 mia. kr.

Her tyder noget på, at det i højere grad handler om at producere meget, frem for at gøre det på en etisk og kvalitetssikret måde. Også medarbejdere flygter fra landbruget til erhvervslivet for at arbejde, fordi de får bedre arbejdsvilkår der. Dansk landbrug og samfundet i det hele taget oplever store problemer med disse udfordringer, som giver stor gæld.

Mange landmænd mener, at man skal producere endnu mere, for at skabe bedre tal, mens man fra andre syn mener, at der skal ske nogle helt andre ændringer blandt andet i forhold til arbejdsmetoder, arbejdsmiljø, indkøb af maskiner og der skal tages større hensyn til dyr og miljø. Der skal med andre ord tænkes mere i kvalitet frem for kvantitet.