I Danmark smider vi 81.000 ton elektronikaffald ud årligt. Det svarer til 13 kg per dansker. Og det betyder, at elektronik virkelig er et af de største problemer vi mennesker skaber for vores miljø – og dermed for vores klima. 

Der er ingen tvivl om, at svært nedbrydelige cigaretskodder, plastic i skovene og verdenshave samt Sydamerikanske frugter købt i Danmark skaber store problemer for miljøet. Men elektronik er et problem i sin helt egen boldgade. Det er det blandt andet, fordi elektronik som oftest indeholder både store mængder plastic som ikke genanvendes og sjældne metaller som går til spilde med skrotningen af produktet.

De senere år er det kommet frem, i hvor høj grad dette problem blandt andet skyldes, at producenterne simpelthen designer produkterne med en lav levealder. Dette medfører nemlig, at forbrugerne styrker Vestens ”brug og smid væk” – og højner dermed vores forbrug af producenternes produkter. Flere steder i Danmark skyder reparations-cafeer op. Her kan borgere komme og få hjælp til at reparere deres produkter, også elektronik, og dermed forlænge produkternes levetid. Her opdager mange mennesker problemet med, at producenten har skabt et produkt med en nærmest fikseret levealder, som er så godt som umuligt at reparere. Ideen med designet er altså, at produktet ikke skal kunne repareres – med det formål, at forbrugeren i stedet skal gå ud og købe et nyt produkt.

Hvad vi som forbrugere kan gøre ved dette? Ja, vi kan gå mod strømmen og købe produkter af højere kvalitet, som er designet til lang levetid med mulighed for reparation. Når vi en eller flere gange har købt en kopimaskine eller kaffemaskine, som går i stykker efter 3 år, og man ikke kan finde ud af hvad problemet er. Hverken derhjemme eller der hvor den er købt, så led efter en anden producent med en anden indstilling næste gang.

Der er – heldigvis – stadig nogle producenter, som gør en dyd ud af at skabe produkter, som kan holde til lidt af hvert.  Man skal uden tvivl bruge længere tid på at finde denne slags produkter, betale flere penge for dem og måske også engagere sig lidt mere i at passe på dem og reparere på dem. Men af samme årsager vil man sandsynligvis også opleve en større glæde ved produkterne, deres kvalitet og ved det at de holder – og ikke mindst skære ned på sine årlige 13 kg kasserede elektronik.